Logo
Logo

Glade og trygge børn

Velkommen til Lailas Legehus

Velkommen til Lailas Legehus - Privat Pasningsordning for børn i alderen 0-3 år.

(det hed tidligere privat dagpleje )

1. december 2012 åbnede jeg min private pasningsordning (tidligere privat dagpleje) i Nykøbing Falster.

Jeg hedder Laila og er fra 1971. Jeg har haft min private pasningsordning siden december 2012 og inden da var jeg ansat som kommunal dagplejer i 4 år.

Jeg har også arbejdet i div vuggestuer og børnehaver.

Jeg bor centralt på Nørrebro i Nykøbing Falster med en dejlig stor have og tæt på skov, vand og legeplads.

Hos mig vil i opleve det trygge og nære miljø med en lille børnegruppe og ingen gæstebørn.

Jeg har fokus på motorik og bevægelse, så derfor er vi ude hver dag og tager også på tur ud og oplever naturen, samt bruger vores sanser og krop, alt sammen på en sjov og lærerig måde.

Jeg håber i har fået lyst til at kigge videre på min hjemmeside og få et indblik i vores hverdag.

Har i lyst til at høre/se mere til min Private Pasningsordning er i velkommen til at kontakte mig.

Mange hilsner Laila

Vores fokus er på...

Tryghed og nærvær.

At børnene lærer det sociale samspil og bliver selvstændige.

At vi er ude hver dag.

At møde det enkelte barn hvor det er.

Motorik og bevægelse.

Rytmik, sang og sdprogfærdigheder.

Certificeret Mindfull Børnepasser

Jeg kan med glæde og stolthed føre endnu en uddannelse til mit cv.

I oktober 2019 blev jeg uddannet mindfull børnepasser og kan/må udføre små børnemeditationer og børneyoga.

Vi ser tingene i børneperspektiv og jeg møder børnene der hvor de nu er i deres udvikling .

Ledige pladser?

Hvis i er interesseret i at blive skrevet op til en plads til jeres barn kan i gøre det enten på telefon 20 45 21 77 eller send mig en mail. Her kan i også få oplyst hvornår der er en ledig plads.

Da der ofte er rift om pladserne, er det en rigtig god idé at få jeres guldklump skrevet op til en plads i rigtig god tid.

Åbningstider

Åbningstiderne tilpasses efter behov, så har i brug for

andre tider, så kontakt mig og vi tager en snak om det. Åbne/lukketiderne SKAL overholdes.

Overskrides de (uden aftale) pålægges et gebyr!

Mandag kl. 07.00-17.00

Tirsdag kl. 07.00-17.00

Onsdag kl. 07.00-17.00

Torsdag kl. 07.00-17.00

Fredag kl. 07.00-15.15

Huskeliste

- Bleer

- Skiftetøj

- Dragt/ termosæt til at sove i til vinter

- Praktisk tøj og sko/støvler efter årstiderne

- Huer/ vanter

- Navn i tøj/sko/støvler

- Sut/sovebamse

- Sutsko

Jeg stiller barnevogn, dyner og sengetøj samt seler til rådighed til at sove i.

Forsikring

Husk at jeres børn skal være dækket af familiens

ansvars og ulykkesforsikring.

Den Private Pasningsordning har

ingen erstatningspligt .

Økonomi

Lailas Legehus er et tilbud under fritvalgsordningen.

Dette betyder at man som forældre, selv kan bestemme hvor ens barn skal passes og i kan få tilskud til at få passet jeres barn i min private pasningsordning .

Husk at jeres barn skal skrives op ved kommunens pladsanvisning, selvom i ønsker at få jeres barn passet hos mig. Dvs. at i skal tilbydes en kommunal plads, som i så takker nej tak til. Dette gør at i er berettiget til tilskud, da det først udløses, hvis barnet er tilbudt plads i kommunalt regi..

En Privat Pasningsordning skal selv visitere børn og venteliste, så henvendelse vedr plads skal ske hos mig.

I 2024 koster en plads hos mig 3.350,00 kr i forældrebetaling.

Det kommunale tilskud indbetales på forældrenes nemkonto. Herefter indbetales både tilskuddet og forældrebetalingen på min konto senest den sidste bankdag i måneden.

Der betales for alle årets måneder uanset om barnet holder fri, ferie er syg eller om pasningsordningen har ferielukket.

Såvel forældrebetalingen som tilskuddet reguleres én gang årligt med virkning pr. 01.01

Ansøgningsskema vedr. tilskud kan fås hos mig eller hentes på kommunens hjemmeside.

Jeg hjælper gerne med at udfylde det.

Lailas Legehus

PRIVAT PASNINGSORDNING

4800 Nykøbing Falster

Telefon 20 45 21 77